/f/blog/article/8745914f5270b4766319714470b299febfec6257_thumb.jpg

Plougmand Auto & Maskinservice er også klar til entreprenørmaskiner

Det er andet end biler der repareres på i Højslev Kirkeby, også alt lige fra bådmotorer til store entreprenør- og landbrugsmaskiner  - ja, kort sagt alt der har en motor. Enten vender kundernerne omkring det lokale værksted eller også bestilles der serviceeftersyn ud af huset. 

- Vi har 25 års erfaring med reparation og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner, og vi er nu også certificeret til at foretage sikkerhedseftersyn i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. dec. 1192, fortæller Kim Plougmand Rasmussen.

En del af erfaringen kommer fra de 12 år hvor Kim arbejdede hos entreprenør Kaj Ove Madsen i Skive. Her reparerede han alt fra boremaskiner til biler og entreprenørmaskiner.

Udover reparation og service af biler, samt salg af dæk og fælge, så kan Kim Plougmand nu også lave service på entreprenørmaskiner og lifte og det endda hjemme hos entreprenøren selv. - Ofte er entreprenørmaskiner af en vis størrelse, og de kan blive problematisk at få bugseret på værksted. Derfor kommer vi gerne ud og hjælper på stedet, siger Kim Plougmand Rasmussen, der har et rullende værksted til den slags reparationer. Værkstedet kan bl.a. fremstille hydraulikslanger på stedet.

Hovedsageligt er det dog biler der triller ind i værkstedet, og i tilfælde af en længere reparation, er det muligt at få en lånebil stillet til rådighed, som en del af den gode service man møder hos Plougmand Auto & Maskinservice. - Mange kunder sætter pris på at låne en reservebil, så det er med stor glæde vi tilbyder denne service, slutter Kim Plougmand Rasmussen.

Hvis man er bådejer kan man også trygt køre ind til Kim Plougmand Rasmussen. På værkstedet kan man få lavet reparation og service af alle typer af bådmotorer, store som små. Og ligeledes kan man få repareret sine skov, - have og parkmaskiner på det lokale værksted i Højslev Kirkeby.

Kommentarer

bubblemedia