/f/blog/article/05534b62f4f9c325ad0d79ccadd7b5ab33b52932_thumb.jpg

Picasso fløj rundt i Armani

Af Jesper Elbæk, Dansk Hestevæddeløb
je@danskhv.dk

Skive Trav afviklede løb fredag eftermiddag, og som altid havde baneforvalter Max Svenningsen lavet perfekte forhold til de aktive. Selv om vejrliget havde skiftet mellem frost og tø, så præsenterede Svenningsen et sandt billardtæppe at køre det. Der blev kvitteret med adskillige flotte præstationer.

En af de allerflotteste præstationer stod Armani S med Morten Friis for. Denne hest skrev sig faktisk ind i histo-riebøgerne 24. november, da den stoppede Bandit Bricks rekordforsøg, hvor den Steen Juul-trænede hest gik efter sejr nummer 21 i træk. Fredag eftermiddag tordnede den banen rundt igen.

Der var undervejs meget, meget langt frem til førende Uha Uha De Hess – ja det hedder hesten altså – og Aros Line, men på en af de hurtigste sidste omgange meget længe set på Skive Trav, så rundede Armani S alle konkurrenterne én efter én, og vandt i toptiden 1.14,3a/2060m.

Picasso nåede netop frem

Aalborgtræner Flemming Jensen var på et sjældent visit, og havde kun en enkelt hest med i transporten. Det var Picasso S, som netop fik sat sidste penselstrøg få centimeter før mål, hvor førende Hobard blev indhentet. 

Endda efter et løb, hvor Picasso S skulle gøre det grove job udvendigt for Hobard, kørt af den lokale amatørchampion Dennis Kristiansen. Men når først den klejne Jensen læner sig fremover i sulkyen, så ved man godt, hvilken vej det som regel går. Vindertid 1.14,1a/1600m.

Derbydeltageren Bastian
Lendalund skulle tage kampen op mod Axe Brogård, som kom til start med et vaskeægte hattrick. Det så også godt ud fra start, hvor Axe Brogård drønede til spids, men så galopperede den i første sving, hvilket gav en del karambolage. 

Ud af det hele kom Bastian Lendalund, som overtog spidsen, og selv om den tøvede lidt på sidste hjørne, så tog den sig sammen, da kusken Jan Dahlgaard trak bomuldstotterne ud af ørerne på Bastian, og gennede lidt på sin hest.  

 

Bette Nock var stor nok

Skive Travs yngste træner er 26-årige Jeppe Rask, og han har fået en ganske god start på 2018. En hest han har vundet med på begge hidtidige løbsdage er Bette Nock, som har været længe væk med en skade, men nu er tilbage bedre end nogensinde.

Bette Nocks løb blev afviklet i højt tempo med Chap A P i spids, og det var guf for Jeppe Rask, som kunne sidde i en rygposition, med mulighed for at angribe når som helst.

Angrebet kom først ind på opløbets lige bane, hvor den bette Bette Nock var størst af alle, og vandt en meget let sejr i tiden 1.15,0a/2060m. 

Næste løbsdag på Skive Trav er søndag 11. februar, hvor løbene starter kl. 12.45.

 

Kommentarer

bubblemedia