/f/blog/article/981d8b4d1c2cce67fa72250effb11bdd2096d9f7_thumb.png

Opstilligsmøde hos Skive Venstre

Skive Venstre afholder opstillingsmøde for valg af borgmesterkandidat i Skive Theater.Det sker tirsdag d. 3. januar kl. 19.00 i Skive Theater.

Skive Venstres bestyrelser, byrådsgruppen og regionsrådsmedlemmet opfordrer borgmester Peder Christian Kirkegaard, Fælledvej 27, Hald til at lade sig genopstille.

Med opfordringen udtrykker Skive Venstre tillid til, at borgmesterª Peder Christian Kirkegaard igen kan løfte opgaven som Skive Venstres borgmesterkandidat ved byrådsvalget november 2017, såvel som bestyrelsen anser Peder Christian Kirkegaard for at være særdeles velkvalificeret til fortsat at bestride hvervet som Skive Kommunes borgmester.

Peder Christian Kirkegaard har mange års erfaring som både menig byråds- medlem og 1. viceborgmester samt i den seneste valgperiode som borgmester.

Skive Venstre anerkender Peder Christian Kirkegaards flid, hans samarbejdsevner og resultatorienterede indsats i Skive Byråd. Vi er også opmærksomme på det nære samarbejde Peder Christian Kirkegaard har formidlet mellem Skiveegnen, Region Midt og landsdelens folketingspolitiker, herunder Inger Støjberg som er valgt for Venstre i Skivekredsen

Dertil anerkender vi, at Peder Christian Kirkegaard er kendt, vellidt og respekteret blandt borgerne i Skive Kommune, samt nyder stor respekt blandt Skive Byråds øvrige partier.

Skive Venstre anbefaler medlemmerne at stemme på Peder Christian Kirkegaard som partiets borgmesterkandidat på opstillingsmødet d. 3. januar 2017 i Skive Theater.

Programmet, annoncering og vedtægtsmæssige procedurer for opstillingsmødet følger senere.

Skive Venstre v.
Kenneth Enggrob Formand. Arne Spicer Lindgren Byrådsgruppeformand og Olav Nørgaard, Regionsrådsmedlem

Kommentarer

bubblemedia