/f/blog/article/ba7a829503ad56cf0ff61555d64929d74506adf7_thumb.jpg

Nr. Søby Skole får ny fløj med fire nye klasseværelser

Budgetforhandlingerne for
2018 tegner godt for vores lokale område. En af de glade modtagere til fornyelse er Nr. Søby Skole, som er bevilget 7,5 millioner kroner til en ny fløj med fire klasselokaler.

Nr. Søby Skole har i de seneste år haft et stigende elevtal, hvilket har medført et pres på antallet af kvadratmeter i forhold til størrelsen af lokaler og antal elever. Der har derfor der længe været et ønske om en udvidelse af skolen, så der kan blive plads til både store og små klasselokaler.

Nr. Søby Skole rummer 170 elever fra 0. til 6.klasse, hvoraf flere af klassetrinene oplever at kvotienten per klasse er høj og klasselokalerne for små. I den nye fløj vil der være plads til både små og store klasser, idet rummene vil blive indrettet, så størrelsen på lokalet kan gøres fleksibelt. Derudover kommer den nye fløj til at indeholde grupperum, fællesområde og garderobe. 

Skoleleder Michael Varmdal Mogensen er mere end henrykt for bevillingen og kan nærmest ikke fået armene ned igen.
-Jeg er meget meget tak-nemmelig og glad for, at vi nu kan se frem til mere plads på skolen. Det er en underdrivelse at sige, at det har været et længerevarende ønske. Vi har sendt en ansøgning ind ad flere omgange - senest her op til budgetforhandlingerne for 2018. Det bliver et kæmpe aktiv for både børn og voksne, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, udtaler Michael Varmdal Mogensen.

Hvornår første spadestik foretages, er endnu for tidligt at sige noget om. Nu skal fagfolk sættes på projektet for blandt andet at finde en løsning for den mest hensigtsmæssige pla-cering samt dybdegående deltaljer i projektet generelt. Men her er skolelederens forventning, at man ved slutningen af kalenderåret er blevet meget klogere.

Kommentarer

bubblemedia