/f/blog/article/07e073b9b2d6a7501dcb782e44d5ecf9948c7739_thumb.jpeg

Næste regionråds- formand kan komme fra Skive

Bent Hansen har i starten af januar meldt ud, at han stopper som formand for Region Midt-jylland efter næste valg. 

Derfor begynder det nu at dukke frem med kandidater til at overtage hans post, og den næste formand for regi-
onsrådet kunne meget vel være fra Skive. 

Bestyrelsen for Socialdemokraterne Skiveegnen har på et bestyrelsesmøde i sidste uge enstemmigt besluttet at foreslå regionsrådsmedlem Claus Kjeldsen fra Skive som Socialdemokratiets spidskandidat i

Region Midtjylland til det kommende regionsvalg.

 

En region i balance 

Claus Kjeldsen er allerede medlem af regionsrådet, men når han ikke bruger tiden på politik,
arbejder han som softwareudvikler i virksomheden SKOV A/S i Glyngøre, der udvikler ventilationsudstyr. 

Han er ikke i tvivl om, hvad et vigtigt mål for ham som regionsformand vil blive.

- Det betyder meget for mig, at vi har en region i balance. Der skal være lige adgang til sundhedsvæsnet for alle uanset, hvor man bor. Det gælder behandling på vore hospitaler, adgang til den praktiserende læge, og at der er ambulancer og akutbiler, der gør, at vi kan leve en tryg tilværelse og få den hjælp, der er påkrævet i rette tid, siger kandidaten.

Valget af spidskandidat til regionsrådsvalget sker på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 8. februar kl. 19.00 i Silkeborg.

Kilde: TVMidtVest.dk

 

Kommentarer

bubblemedia