/f/blog/article/bad6b04fdd5b42df9a7f83f06532116f133d86d7_thumb.jpg

Muslingefestival 2018 i Sundstrup

For tredie år i træk arrangerer Fjordklyngen Muslingefestival på Sundstrup Havn i samarbejde med de lokale fiskere. Planlægningen er på plads, og den 26. maj løber festivalen af stablen.

Om eftermiddagen byder fiskerne på gratis, frisk tilberedte muslinger, og der vil være musikalsk underholdning med country og folk leveret af duoen “Borup & Jensen. Der vil desuden kunne købes pølser, fadøl fra Hancock, vin og sodavand, samt kaffe og kage. I Fjordklyngeboden kan man få en snak med repræsentanter for Fjordklyngerådet og smage den nye Fjordklyngeøl fra Ugelris Bryghus.

Lige som tidligere år vil det  være muligt at komme ombord på en fiskerkutter og blive klogere på, hvordan muslingefiskeriet foregår i Limfjorden.

Om aftenen er der helstegt pattegris med tilhørende kartoffel- og salatbuffet leveret af slagter Hald. Bagefter går ”Nordens danseorkester” på scenen og spiller op til asfaltbal i teltet frem til kl. 01.

Billetter til aftenarrangementet koster 200 kr. og kan købes indtil den 20. maj hos købmændene i Skals, Ulbjerg og Sundstrup. Se desuden annoncer i Ugeaviserne og på www.fjordklyngen.dk

Som en særlig service arrangeres der buskørsel mellem Sundstrup og de øvrige 5 byer både eftermiddag og aften. Man kan benytte dette tilbud mod betaling af 20 kr. pr. tur. Ruter og afgangstider finder man på www.fjordklyngen.dk

Arrangørerne har bestilt godt vejr og håber, at rigtig mange som de foregående år vil støtte op om dette specielle kulturelle arrangement i Fjordklyngen og få en hyggelig dag med familie, naboer og venner.


Kommentarer

bubblemedia