/f/blog/article/e5eacd43f687bff14ac167c736ca0211b2f6e673_thumb.jpg

Miljøfoder bringer nyt liv i den gamle Topsted ejendom

Efter at have stået tom i nogle år, har der, i det seneste halve års tid, været heftig aktivitet i det gamle Scania lastvognscenter på Vognmagervej. 

Her har håndværkere fra Viborg Bolig og Erhvervsudlejning været i gang med en større renovering, som ender med at bringe ejendommen i en stand, hvor den lever op til nutidens krav for virksomhedsdrift, herunder har det udvendige fået en ordentlig makeover, og bygningen fremtræder nu som en præsentabel erhvervsejendom med facade mod en af byens indfaldsveje.

Miljøfoder A/S har drevet forretning i Viborg, på Farvervej, siden 1999, og i de senere år er behovet for yderligere plads blevet stadigt mere påtrængende. 

Samtidig har Viborg kommune omkring årsskiftet 2015 – 2016 vedtaget en ny lokalplan for området, som muliggør, at man her kan drive særlig pladskrævende detailhandel.

Disse ting, i forening, ligger således til grund for, at Miljøfoder på mandag 14. november, kan slå dørene op for ca. 2000 m2 nyindrettet butik på adressen Vognmagervej 21 A.

Vi glæder os utroligt meget til at vise vore nye faciliteter frem for vore kunder, udtaler Karsten Bank fra Miljøfoder – det har været en virkelig god oplevelse, at få muligheden for at få en bygning tilpasset vore særlige behov, og i den sammenhæng, vil vi da gerne rette en tak til Benny Tolstrup fra Viborg Bolig og Erhvervsudlejning, såvel som de dygtige håndværkere.

 

Da vi jo lever af at drive handelsvirksomhed, er det naturligvis aldrig rart at måtte lukke døren for kunderne, siger Karsten Bank – vi forsøger derfor i november måned at gennemføre flytningen som en gradvis proces, hvor vi egentlig kun har helt lukket lørdag 12 november. Da vi alt i alt skal have flyttet noget der ligner 400 – 500 paller varer, tager det naturligvis tid – og vi må på forhånd beklage eventuelle gener, som dette måtte medføre for vore kunder. 

 

Fredag 2. december skal vi dog nok være kommer helt på plads; for denne dag inviterer vi alle interesserede til reception med gratis rundstykker fra morgenstunden samt det store julekagebord om eftermiddagen. 

 

Vi ser frem til at fremvise de nye faciliteter, såvel som der vil være supergode tilbud samt konkurrencer med præmier for flere tusinde kroner.

Kommentarer

bubblemedia