/f/blog/article/0aadc71e24cdacbb2d1ab28c9a74da622b9df449_thumb.jpg

Midtjyllands Kunst Center er klar til efterårsudstilling

Efterårsudstillingen 2018 begynder weekenden den 29. og 30. september og slutter weekenden den 27. og 28. oktober.

Siden påsken har kunstcentret modtaget over 1.500 nye kunstværker – ca. 1.000 malerier og 500 skulpturer i keramik, glas, sten eller bronze. Og sådan har det været de seneste 11 år.


Kunstcentret råder over landets største privatejede kunstsamling på over 8.000 kunstværker til en samlet værdi af omkring 100 millioner kr., hvilket gør et besøg i kunstcentret til en oplevelse langt ud over det sædvanlige.

- Vi repræsenterer i dag over 125 kunstnere, og selvom vi har meget plads, er der kun mulighed for at udstille 15-20 værker af hver kunstner. Derfor oplever vi altid, at kunstkøbere er med i vores "Kunstsamling" sammen med en af vores kunstkonsulenter eller måske kunstneren selv, for det kunne jo være, at præcis det rigtige kunstværk befinder sig i "Kunstsamlingen", fortæller Ole Holger Pedersen.

Midtjyllands Kunst Center har specialiseret sig i moderne samtidskunst fra hele verden. Efterårsudstilling-en 2018 spænder fra det meget koloristiske, til det voldsomt ekspressionistiske, det følsomme impressionistiske og over i det næsten poetisk abstrakte.

- Efterårsudstillingen 2018 er en af vores to helt store begivenheder, og der kan ind imellem være så travlt, at vores unge mennesker, der byder alle velkommen, må samle gæsterne i små grupper for at fortælle om kunstcentret, og det besøgende skal ind.

- Hvert år er vi værter for de kunstnere, der kommer rejsende hertil. Vi betaler for deres ophold i Danmark, og inviterer alle kunstnere og medarbejdere på fælles middag 5 lørdage under Efteråsudstillingen 2018. Dette gør vi for at styrke sammenholdet og som tak for arbejdsindsatsen og kunstnernes deltagelse i udstillingen. Disse aftener
har medarbejderne og kunstnerne lejlighed til på tværs af landegrænserne, at udveksle erfaringer og skabe relationer og venskaber.  

Under Efterårsudstillingen 2018 sælges flere hundrede kunstværker, og har derfor også en stor logistisk opgave, hvor mange medarbejdere er på arbejde med salg, indramninger og udbringning af værker, indskiftning af ny kunst i udstillingen, og ikke mindst rengøring før den næste travle udstillingsdag.

Kommentarer

bubblemedia