/f/blog/article/02c60e5f9f06644e0c448d086613323515ad9c09_thumb.jpg

Mercantec klar med eSportlinje

Fra januar kan elever tage deres handelsuddannelse som eSportlinje på Handelsskolen i Viborg .

En af de mest eksplosivt voksende sportsgrene i verden er eSport. Antallet af professionelle eSportsud-øvere vokser støt, og nu står Handelsskolen i Viborg, som er en del af Mercantec klar med en eSportlinje, som ud over at tilbyde eleverne undervisning i handelsskolefag som informationsteknologi, afsætning og erhvervsøkonomi også giver eleverne mulighed for at dyrke deres sport på højeste niveau ved at få både undervisning og træning i eSport samt deltage i turneringer. 

Allerede fra januar kan nye elever på handelsskolen begynde på eSportlinjen, og Mercantec har høje forventninger til det nye tiltag. 

”Det kræver både disciplin, markedsføringsindblik, teamwork og strategi at markere sig som dygtig eSportudøver. De færdigheder kan unge bruge rigtig mange steder på arbejdsmarkedet i dag,” siger Mercantec-direktør Kirsten Holmgaard. 

Fokus på sundhed

Ud over intens undervisning og træning i spillet Counter-Strike vil eleverne på eSportlinjen også få undervisning i gode kost- og søvnvaner og adgang til fysisk træning i et fitnesscenter. 

”Sundhed er et meget be-vidst fokus på linjen. For at blive dygtig kræver det disciplin - også sundhedsmæssigt. Sund kost og fysisk træning er vigtige ingredienser for at kunne markere sig, når det gælder eSport,” siger Jan Salling, uddannelsesleder på Handelsskolen Viborg. 

Mercantec tilbyder i forvej-en flere talentlinjer i blandt andet science og idræt. Den nye eSportlinje kræver, at eleverne kender og interesserer sig for eSport. 

Esportlinjen kan kombineres med både EUX e-Business, butiks-, handels, event-, og kontoruddannelsen på Handelsskolen Viborg.

Kommentarer

bubblemedia