/f/blog/article/ca5cc9181d5e2547db140415178053322be162ac_thumb.jpg

Leos Radio fejrer 25 års fødselsdag

Søndag den 24. september fejrer Leos Radio 25 års fødselsdag på i butikken på Viborgvej 288 i Nr. Søby. Leo´s Radio startede tilbage i 1992 på Kåstrupvej v/ Oddense som et etmandsfirma. Allerede året efter i 1993 flyttede Leo sin virksomhed til Jens Hansens Vej i Nr. Søby. Travlheden voksede, hvilket i 1996 mundede ud i en læreplads til Arne, som siden da, har været ansat i firmaet som tekniker uafbrudt lige siden.

20 års erfaring

Igennem mere end 20 år har Leos Radio rådgivet, solgt, monteret og serviceret indenfor radio og TV udstyr i Skive og Omegn.

Leo og Arne er begge uddannet radiomekaniker og på Viborgvej er der eget moderne værksted med reparation af radio, tv og andet elektronik.

 - Vi er stolte af, at vi for et par år siden rykkede op i radiobranchens superliga og blev Panasonic Center. Med Panasonic sælger vi et produkt, vi kan stå 100 procent inde for, siger Leo.

Leos Radio tilbyder bl.a.:

Montering og service af radio, TV og tilbehør, montering af antenner/parabolanlæg, rådgivning om TV pakker, montering af netværksløsninger og ikke mindst en ærlig mening fra Leo og Arne. Som Leo siger; God service starter for alvor, efter du har købt og betalt. Vi gør, hvad vi kan for, at du vil blive glad for dit køb. Men god service er også at sige tingene, som de er. F.eks. hvis du er i gang med at købe noget, du sikkert vil fortryde. Der skulle jo gerne være det rigtige, du køber første gang, fortæller Leo videre.

Lokalt værksted med god service

Det har været nye tider i snart mange år, når det gælder reparation af radio og TV udstyr. Mange gange kan reparation af selv nyere udstyr ikke svare sig. Specielt når man sender det til reparation på de værksteder, der også varetager garanti reparationer. 

- Det er her, vi har vores stærke side med eget værksted. Som hovedregel kan man sige, at det vi ikke kan lave her på værkstedet, ikke  vil kunne svare sig, da reparation hos ekstern reparationsværksted hurtigt overstiger værdien af apparatet - også reparation af B&O udstyr. Vi har gennem tiden repareret eller renoveret mange B&O anlæg. Man kan jo godt have en passion for noget godt, selv om det ikke er “vores” mærke fortæller Leo. Og hvis man spørger Leo, hvorfor vi skal handle hos Leos Radio, er svaret; 

-Ganske enkelt, fordi du får det bedste kvalitetsprodukt og den bedste service til den bedste pris.

På søndag slår Leo dørene op til en dejlig fødselsdag med masser af supergode tilbud og lidt godt til ganen - og selvfølgelig en snak om radio og TV!!

Alle er velkomne!

 

Kommentarer

bubblemedia