/f/blog/article/d21201d3ec824c660831d5afb997ae81585bfe17_thumb.jpg

Kom med på sogneudflugt til Christiansfeld

Der bliver masser af hygge og gode oplevelser, når Ørum og Ørslevkloster sognekirker afholder sogneudflugt lørdag den 19. august.

Denne gang går turen til Christiansfeld, hvor deltagerne vil blive fragtet rundt til forskellige seværdigheder i det sønderjyske.

Med i prisen, som ligger på 100 kroner per person, er både bus, formiddagskaffe med rundstykker, middagsmad på hotel/kro samt eftermiddagskaffe og hjemmebagt kage.

-Vi har efterhånden afholdt mange udflugter, som er gået til forskellige steder rundt om i Danmark fortæller menigt medlem, Vera Jensen. - Vi har som regel altid haft en god opbakning til turene, men for to år siden, havde vi kun 10 tilmeldte mens vi i år, indtil videre, kun er oppe på 14.

-Vi håber derfor, at der kommer flere tilmeldinger, så vi kan få bussen fyldt op, slutter Vera Jensen.

Ørum og Ørslevkloster sognekirker arrangerer hvert andet år udflugter for alle sognets beboere. Så sidder man nu og tænker, at det kunne være hyggeligt med en dag fuld af gode oplevelser og hyggeligt samvær, så kan man stadig nå at tilmelde sig på telefon 97537194. Og i år er det Kølsen Rejser der står for bustransporten.

Alle, både store som små er velkomne.

Kommentarer

bubblemedia