/f/blog/article/336c66e581f91c76c9c3e0164d4f4aa7a6ea486d_thumb.jpg

Jul på den gamle Mølle

Hvis I vil være sikre på at komme i julestemning vil det være en god ide at aflægge Borbjerg Mølle et besøg op mod jul. Allerede fra 26. november vil møllen være flot julepyntet og vi byder på lækre hjemmelavede juleretter på alle ugens 7 dage.

Som noget helt specielt er ris a la manden krydret med ægte Madagaskar vanilje, hentet af kromutter på en motorcykeltur rundt i dette spændende land i sidste måned. 

Turen gik fra hovedstaden Antananarivo gennem landsbyer i højlandet, hvor tiden synes at stå stille, og sluttede i Tulear ved Indiske Ocean. Størstedelen af trafikken på landevejene var oksekærrer, trukket af Zebu okser  eller  store flokke af disse pukkelokser, der gik og græssede i vejkanten, bevogtet af en hyrde som ofte var børn.

Over halvdelen af verdensproduktionen af vanilje kommer fra Madagaskar og er verdens næstdyreste krydderi, kun overgået af safran.

På møllens menukort er der  mange lækre juleretter at vælge imellem og man kan forudbestille til selskaber mellem 2 og 100 personer. Ønsker man musik til arrangementet  er man velkommen til selv at medbringe dette. 

Kroens berømte søndagsbuffeter vil i december måned "smage mere af jul" og som noget nyt byder man også på frokostbuffet´er  de første 3 lørdage i december.  

Mange har gennem årene kombineret besøget med en frisk gåtur i den smukke natur omkring møllesøen og kroens dyrefolde med lamaer, næsebjørne, geder, gæs, æsler og emuer.  En oplagte ide til børnefamilier vil  være at tage en tur på junglestien, som i år vil være julepyntet og hvor der vil være spændende opgaver at løse. Man kan i receptionen få udleveret vejledning til disse.

Møllens restaurant vil være lukket fra 23. dec til 1. januar - begge dage incl. Der vil være mulighed for at leje værelser i denne periode, dog uden morgenmad.

Står man og mangler en gaveide til ham eller hende, der har alt, udstedes gavekort på ophold, middage eller bare på et individuelt beløb. 

Kommentarer

bubblemedia