/f/blog/article/e96b8e51e225798f45744978ca823227f04497a1_thumb.jpg

Jeppe Aakjær - liv og sang i Kobberup Kirke

Der afholdes fortællekoncert i Kobberup Kirke Torsdag den den 27. juni kl. 14.

Trioen MORS ROK spinder tråden om Jeppe Aakjærs liv og værk i en musikalsk fortælling med titlen JEPPE AAKJÆR – Liv og Sang.

Trioen består af Peter H. Thomsen, der har et passioneret kendskab til Aakjærs lyrik, der omfatter mere end 600 tekster. Peter H. Thomsen er meget aktiv i det midtjyske foreningsliv som spillemand og fortæller. Han er desuden frivillig på Jenle. Gennem årene har han komponeret en lang række nye melodier og givet liv til Aakjærs mindre kendte digte.

Trioen består desuden af sangerinden Anne Knuth Winterfeldt samt perkussionist Johannes Guttorm.

I foredraget tages publikum ved hånden og føres ad Jeppes livsvej fra barndomshjemmet i Aakjær til Jenle - alt sammen smukt visualiseret på et 2x3 m stort bagtæppe malet af kunstneren Ole Finn.

Undervejs gøres ophold på steder, der har central betydning i forfatterskabet: Hjemmet, skolen, kirken, heden, højen, marken, arresten, kasernen, København og Jenle.

Foredraget afvikles som en levende vekselvirkning mellem fortælling, solo, duet og fællessang ledsaget af guitar, mundharpe og percussion med både velkendte melodier samt nye kompositioner. 

 

Kommentarer

bubblemedia