/f/blog/article/d8d10937e92f4637f1b465ed8b033cfc7fc3ed5a_thumb.jpg

Indvielse af den nye kunstgræsbane i Nr. Søby

Banen blev indviet af fungerende borgmester Peder Christensen.

Et par timer senere spillede Højslev IFs U15-hold kamp mod et hold fra Løgstrup. Det var første kamp på den nye bane - og hjemmeholdet vandt 4 - 2 mod Løgstrup.

Lørdag den 24. marts 2018 blev den ny anlagte kunstgræsbane på Stoholmvej indviet. Klokken 9.00 nød 60 indbudte personer morgenkaffen i hyggelige omgivelser. Fire fodboldhold, repræsentanter fra Skive Kommune, fung. Borgmester Peder Christensen samt Lis Kastrup Jensen fra SIS, HIF`s æresmedlemmer samt pressen var mødt frem.

En time senere var spillerne fra de fire fodbold hold Old Stars, Skive, HKIF oldboys og FC Salling udvalgt i hold. HIF veteranspillere var også klar til at gå på banen, men først skulle snoren klippes.

Fungerende Borgmester Peder Christensen holdt tale og sagde bl.a., at kunstgræsbanen i Nr. Søby bliver til glæde for mange. Herefter klippede han det røde bånd med nyindkøbt guldsaks. En del tilskuere overværede klippet og lige-ledes fodboldkampene. Og HIF vandt fodbolddysten på denne festlige dag.

Omkring middagstid blev der grillet pølser og serveret fadøl til alle. Spillere og andet godtfolk nød en dejlig eftermiddag i klubhuset.

De siger de er klar igen til næste år - ja faktisk allerede til juni igen. - Højslev St. IF har et fantastisk anlæg, som vi er meget stolte af, udtaler Carl Nissen, formand. Kunstgræsbanen tegner til, at blive udnyttet i stor stil til gavn for de mange brugere.

Prisen for anlægget løber i alt op i ca. 3.300.000 kr. hvoraf Kommunen har finansieret kr. 2.500.000. Spar Vest Fonden kr. 620.000, og Søby Højslev Byfest kr. 80.000. Resten betales af klubbens egne midler. Højslev St. IF er ved, at undersøge mulighederne for anlæggelse af asfalt, på gangstien mellem træningsbanen og bane 1, op til den nye kunstgræsbane.

Kommentarer

bubblemedia