/f/blog/article/55576adf9f320410e61f857e26a07f96e59eaa2b_thumb.jpg

Højslev butikker klar med tilbud

HØJSLEV: I forbindelse med by-og vejfornyelsen i Nr. Søby og Højslev er krydset i Højslev gravet op. Det er Skive Vand og Salling Entreprenørfirma der i samme forbindelse er ved at udskifte kloakrør.

Byens handlende er gået i front for en fælles annoncering af de skarpeste tilbud der kan graves frem, som Slagteren fra Højslev Marco Hellerup udtrykker det. - Vi er nødt til at gøre noget, så folk stadig vil køre til byen for at handle. - Ja vi er også med hos Dagli' Brugsen Alfa, supplerer brugsuddeler Bo Jensen. - Vi har fundet de helt skarpe tilbud frem, så kunderne ikke kan lade være med at besøge os heri midtbyen.

Hos Joans Blomster har man også fundet friske forårstilbud frem på stedmoderblomster og tulipaner. - Vi må se positivt på det, der kommer jo noget skønt ud af det for alle, når det engang er færdigt, siger Joan Willumsen.

Og det er muligt at parkere både hos Slagteren i Højslev, hos Dagli Brugsen Alfa og ved Højslev Kro.

Se byens særtilbud på side 7.

Kommentarer

bubblemedia