/f/blog/article/0396936e40ea9f691b3e7d9ff773b4ff65a99b0d_thumb.jpg

Henri Lloyd flytter ind hos Louis Nielsen

Optikeren skyder efterårets modesæson i gang med lancering af maritimt britisk brand

Hos Louis Nielsen i Skive har chefoptiker Niels Burchardt og resten af holdet netop klædt butikken om, så den matcher efterårets modetrends. Det er blandt andet sket ved at føje endnu et stærkt og nyt brand til udvalget af designerbriller.

- Som noget helt nyt kan vi her fra september byde på en ny kollektion af briller fra det klassiske britiske brand Henri Lloyd. Kollektionen består i alt af 17 forskellige modeller og omfatter både solbriller og almindelige briller, fortæller Niels Burchardt.

Henri Lloyd er grundlagt i 1963 og er gennem årene blevet kendt for at hente inspiration i det maritime sejlermiljø og livet ved havet generelt. Brandet er især kendt for beklædning til en aktiv livsstil og for at sætte meget høje kvalitetsmæssige og innovative krav til sine produkter.

- Det afspejler sig også i brillestellene, hvoraf nogle eksempelvis har en meget fiks, opfindsom løsning, så brillestængerne kan trækkes ud og klipses sammen med magneter i nakken, så brillerne sidder ekstra godt på ansigtet, fortæller Niels Burchardt.

Udover det helt nye brand har Louis Nielsen opdateret en række andre kollektioner med nye stel, der matcher efterårsmoden. Det gælder blandt andet stel fra brands som Bruuns Bazaar, Karl Lagerfeld, RedGreen og Karen Millen.

- En af efterårets store generelle modetrends er det udødelige denim-look, der er tilbage for fuld musik endnu engang. I butikken har vi samlet en kollektion af briller, som i både farver og designs giver nogle rigtig gode bud på en lang række stel, der går perfekt sammen med denim-looket, siger Niels Burchardt.

Kommentarer

bubblemedia