/f/blog/article/a7e02d29f355575ab6de9c0c902972a5b27e457c_thumb.jpg

Håndsrækning til Dansk Folkehjælp

SKIVE:

Louis Nielsen i Skive har gavnet en række lokale børnefamilier

Louis Nielsen har for tredje år i træk via Dansk Folkehjælp rakt en hjælpende hånd til udsatte familier i Skive og omegn.

- Dansk Folkehjælp yder hvert år et stort, lokalt arbejde for at sikre hårdt prøvede børnefamilier en god og værdig jul. Det arbejde støtter vi meget gerne, så for hver brille, vi solgte i december i dagene op til jul lagde vi 50 kroner til side, som skulle gå ubeskåret til Dansk Folkehjælps arbejde, forklarer chefoptiker Niels Burchardt.

Med lidt oprunding blev det til i alt 10.000 kroner, og det var derfor en meget glad og taknemmelig af-delingsformand for Dansk Folkehjælps region Midtjylland, Holger Larsen, der tog imod checken.

Dansk Folkehjælps region kunne denne gang hjælpe i alt 25 familier, der havde søgt hjælp i form af en julekurv til en værdi af 750 kroner. Godt halvdelen, nemlig 13, af disse familier fik hjælp af Louis Nielsen.

 

Kommentarer

bubblemedia