/f/blog/article/50c0f6cdcf88b708c3391f7d279649b1c8c7404e_thumb.jpg

Gymnastik-opvisning i Nr. Søby på søndag

NR. SØBY: En lang vinter er ved at nærme sig sin afslutning og det er gymnastik sæsonen i Nr. Søby IF også. Det har været en sæson præget af stor aktivitet i hele foreningen.

På søndag d. 18. marts afholdes den årlige gymnastikopvisning og som vanligt er der fælles indmarch kl. 9.00 med alle foreningens 9 børnehold, samt gæsteholdet fra Levring Efterskole.

- Vi håber på at få den samme store opbakning fra forældre, bedsteforældre og alle I andre, som gerne vil se hvad der er arbejdet med i gymnastiksalen i vinterens løb og hvor dygtige de alle er blevet. Det plejer at være en fantastisk dag med en intens stemning i hallen, siger Karin Gjørtz fra NSIF.

Og der vil være noget at se på for alle aldre:

Der vil være gymnastik for spilop 1, 4-6 klasse spring,
optræden af Dynamic Duo,
Forældre/barn 1&2,
2-3 klasse spring,
Banditterne,
Powerspring,
Spilop 2,
Levring Efterskole,
Powerpiger,
Showdans og
Dynamic Duo slutter dagen af.

Hele gymnastikafdelingen glæder sig til en hyggelig opvisningsdag, som markering af denne sæsons afslutning og byder alle velkommen.

Kommentarer

bubblemedia