/f/blog/article/9b67a3673749e3c20129016b793b3148fbbd489b_thumb.jpg

Græsmarkspleje og heste

På Planteavlskontoret har vi gennem årene fået mange henvendelser om græsmarkpleje fra hesteinteresserede. Mange hesteinteresserede foretrækker at bruge de samme marker til afgræsning hyppigt, og samtidig har man få marker og et lille areal til ejendommen. Det giver nogle udfordringer, når man gerne vil have gode græsmarker i sommerperioden til afgræsning evt. kombineret med høslæt og samtidig opfylde ønsket om motionsfolde i vinterperioden.

 

Gode græsmarker kræver god pleje og hvile i vinterperioden og stor fokus ved opstart af afgræsning i forårsperioden. Hvis marken ikke har fået pleje i vinterperioden og benyttes tidligt til afgræsning eller motionsfold, vil græsvæksten ofte være lav i sommerperioden. I teorien er det let, men i praksis er det relativ svært at styre græsmarkerne. I det følgende er lavet en kort grundbog i græsmarkspleje: Græsmarkens ABC for hestefolk.

 

Overvintring

God græsvækst i sommerperioden opnår man kun på flerårige græsmarker, hvis græsmarken afleveres i god kondition til vinterperioden. Da græsvækst kræver lys og jordtemperatur på 4 – 5 grader, er der ingen eller meget ringe græsvækst i vinterperioden. 

Derfor skal græsmarker til kommende sæson have ro i vinterperioden. Græsmarker, der skal anvendes til produktion kommende sæson, bør ikke anvendes som motionsfold i vinterperioden. Det er vigtigt, at græsmarker får hvile, og græstørven ikke ødelægges ved dødbidning og optrædning i den fugtige og kolde vinterperiode, hvis marken skal producere optimalt næste sommer. Optimal græsvækst i foråret opnås, hvis græsmarken midt i oktober har 7 – 10 cm græshøjde, og fremstår ensartet og med tæt plantedække og herefter får hvile. Hvis græsmarken er dødbidt med lav plantedække i vinterperioden, vil opstart af plantevækst i foråret være forsinket og risikoen for dødbidning og mangelfuld græsudbytte øges betragteligt.

 

Giv græsmarken et eftersyn i foråret 

Vurder plantebestanden i det tidlige forår.  Skal marken bruges til afgræsning bør der være minimum 30-40 græsmarksplanter pr. meter sårække. Til slæt er 21-25 græsmarksplanter pr. meter tilstrækkeligt.  I varige græsmarker er det vanskeligt at tælle i sårækkerne, og her bør der være 300-400 planter pr. m2. Inden man dødsdømmer en dårlig græsmark i foråret, bør man vurdere den samlede fodersituation. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til, at afgræsningen kan opretholdes som planlagt? 

 

Bekæmpelse af muld-varper og mosegrise

Muldvarperne har ofte haft travlt i græsmarkerne i vinterens løb. Regnormene lever af planterødderne – og muldvarpene lever af regnormene. Hvis marken skal anvendes til høslæt eller ensilage, og der er mange muldskud, bør de jævnes med en slæbeplanke eller strigle i det tidlige forår. Muldvarpeskuddene er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i foderet med dårlig kvalitet til følge. 

 

Eftersåning

Efterse græsmarkerne om foråret. Bare pletter kan ofte repareres ved isåning med nye græsfrø. Isåning bør foretages i det tidlige forår, når jorden er tjenlig, så de nye græsplanter kan spire og etablere sig, inden afgræsning igangsættes senere i foråret. Er der store områder, hvor plantebestanden er dårlig, kan det være nødvendigt helt at omlægge marken.

 

Giftige planter

I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Særligt vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige for heste. Heste forsøger at undgå de giftige planter ved afgræsning, men da tålegrænsen er meget lav, anbefales lugning eller sprøjtning af arealer med giftige planter. Da heste har meget svært ved at frasortere giftige planter i ensilerede/tørre fodermidler (ensilage og hø), bør markerne kontrolleres inden høslæt.

 

Omlægning til ny græsmark

Hvis græsmarken trænger til omlægning, er der flere metoder, der kan anvendes. Den bedste fremspiring af græsfrø opnås, når frøene sås i 0,5 -2 cm’s dybde på fast jord. Dybere såning giver dårlig og sen fremspiring og lavere konkurrenceevne overfor ukrudt m.m. Græsfrø kan evt. udsås separat eller med særlig frøsåkasse, så frøene ikke sås i samme dybde som korn. Herved sikres optimal fremspiring af den nye græsmark og maksimal konkurrenceevne. Ved omlægning af nye græsmarker er hesteinteresserede ofte mere afhængig af god etablering, da de kun har få arealer til rådighed. Derfor bør græsudlæg have stor prioritet ved omlægning af marken. Anvend lav udsædsmængde i dæksæden og en kort stråstiv sort, så risiko for lejesæd minimeres og lys lettere trænger ned i afgrøden til det nye udlæg. 

 

Sven Erik Pinstrup

Planteavlskonsulent, Landbo Limfjord.

 

Læs mere på:

www.ugeavisenskive.dk

 

Kommentarer

bubblemedia