/f/blog/article/8b6771d57b3c5fec9dffe0c3163642ae8351698e_thumb.jpeg

Fredskoncert på SVANEN i Skive Havn

Torsdag 4. maj 19.30 sætter vi lys i vinduerne og fejrer freden på SVANEN i Skive Havn

SVANEN søsættes 1. maj og allerede 4. maj afholdes årets allerførste sommerkoncert.

I forbindelse med Off Road Festivalen, som afsluttes i Skive med Break Out 4. - 6. maj, får SVANEN nemlig besøg af Jeppe Bonifati, borgmesterkandidat for KUNSTPARTIET, og hans skønne førstedame Linda Sugataghy.

Sammen vil de opføre smægtende italienske sange og forsøge at overbevise publikum om værdien af SKØNHED og vigtigheden af at stemme på KUNSTPARTIET i Skive ...

Efter pausen, hvor der sælges kaffe, the, frugt, kage, håndbrygget Staarup øl, vin m.m., indtages mikrofonen af André Davenport, som fremfører kendte jazz- og bluesmelodier …

Da det jo er 4. maj, vil vi naturligvis også syngefreds- og befrielsessange i aftenens løb og undervejs minde hinanden om, at krige stadig raser, og at freden ikke er en selvfølge.

De smukke papirslygter fra Life-Boats står stadig i vinduerne og vil denne aften lyse op, ligesom der, hvis vejret tillader det, vil være blus og fakler rundt omkring på SVANEN.

Entré 50 kr.


Sommerkoncerterne arrangeres igen i år af Kulturnetværket SVANEN v/ Iben Barnwell i samarbejde med Kultur&Fritid, Skive Kommune.

Program for alle sommerens SVANE-koncerter kan ses på www.sommerkoncerter.dk

Kommentarer

bubblemedia