/f/blog/article/7af9164a0ec75fbb55ef158ac847a35d0b98862a_thumb.jpg

Forskønnelse af Theaterpladsen

SKIVE: Nu bliver Theaterpladsen frisket op med nye flisebelægninger, nyt asfalt og ny belysning frem til december i år.

I forbindelse med programmet for områdefornyelse i ”Den vestlige del af Skive Bykerne”, foretages der nu en renovering og forskønnelse af Theaterpladsen i Skive.

Theaterpladsen, som udgør ”forarealet” til Skive Theater, ligger idag som et stort slidt og ucharmerende gård-
rum med parkering.

Den nedslidte parkerings-plads bliver frisket op med nye flisearealer, ny asfaltbelægning samt ny belysning. Indretningen af selve parkeringspladsen vil være stor set den samme som i dag.

Tidsplan
Uge 26-28:
Kloakarbejde i den østlige ende af parkeringspladsen

Uge 29-30:
Sommerferie

Uge 31-48:
Den øvrige renovering af
parkeringsområdet foretages i etaper

Trafikafvikling under arbejdet
Arbejdet tilrettelægges således at der vil være så mange parkeringspladser tilgængelige som muligt under hensyntagen til både arbejdernes og trafikanternes sikkerhed. Men der vil selvfølgelig være færre pladser til rådighed end normalt.

Den østlige ende af parkeringspladsen ved Sallinggade og Salling Bank færdiggøres først og det forventes derfor at den vestlige ende af parkeringspladsen ved Christiansgade og Missionshuset vil blive renoveret som en del af det sidste.

Butikker
Det vil under hele perioden være muligt for evt. vareleverancer at få adgang til butikkerne og der vil være adgang for kørestole m.m. til Salling Bank’s indgang fra Theaterpladsen.


Kommentarer

bubblemedia