/f/blog/article/89cd564ee505eb3c8e2a75213851ad358c8b50e0_thumb.jpg

Forårsmesse og 25 års jubilæum hos Miljøfoder i Viborg

Nu er det endnu engang blevet tid til Miljøfoders årlige forårsmesse, som i år også er en fejring af virksomhedens 25-års jubilæum. Begivenheden afholdes fredag den 5. april kl. 10-18, hvor hele Viborgbutikken og arealerne udenom vil være fyldt med fantastiske tilbud, hjælpsomme konsulenter og sjove indslag for både børn og voksne.

I den sædvanlige forårsånd findes der masser af skarpe priser på gødning, frø og andre varer til haven, ligesom både hest, hund, kat og de øvrige husdyr bliver forkælet med gode tilbud på sæsonaktuelle varer. 

Rundt omkring finder du virksomhedens leve-randører, som står klar med hjælp og vejledning. Der tilbydes desuden flere gratis services: du kan bl.a. få en havesnak og en jordprøvetagning af Villy Mougaard fra Blomstergaarden og høre Stald Lægaard fortælle om forskellige former for massage til heste. Du kan også medbringe din hund og få den fysioterapeutisk tjekket af Skovgaard Hundemassage eller sætte børnene bag i Poul Henckels ponyvogn – så giver han en køretur! 

Skulle dagens begivenheder bringe sulten eller tørsten frem, kan der købes pølser og brød samt fås gratis smagsprøver af øl fra Viborg Bryghus. Og i anledning af virksomhedens 25-års jubilæum fås der desuden gratis kaffe og fødselsdagskage kl. 15, ligesom der er fundet nogle specielle jubilæumstilbud frem – alle tilbud kan findes på www.miljoefoder.dk eller på Facebook. 

Kig forbi Miljøfoder fredag d. 5. april til en vaskeægte festdag i forårets tegn!

 

Kommentarer

bubblemedia