/f/blog/article/d971c9dc7e7b285b3652b59d73911ffbccfb0506_thumb.jpg

Etablering af cykelstier langs Viborgvej og separatkloakering i Højslev St. og Nr. Søby

Skive Vand A/S planlægger separatkloakering i Højslev St. by i 2018 og i Nr. Søby i 2019.

Separatkloakeringen kommer til at berøre beboelser på Viborgvej, Langmosevej, Teglværksvej, Kærvej og Rolighedsvej.

Skive Kommune vælger i forbindelse med separat-kloakering at etablere cykelstier langs Viborgvej gennem Højslev St. by og Nr. Søby. Der etableres således enkeltrettede cykelstier langs Viborgvej i Højslev St. by i 2018 og i Nr. Søby i 2019. Etableringen af cykelstierne betyder samtidig, at de eksisterende fortove renoveres og rykkes ud mod skel. Skive Kommune får derfor Geopartner til at afsætte skel mod vejen i perioden fra den 16. til den 20. oktober 2017.

Skive Kommune er i forbindelse med projekteringen blevet opmærksom på, at mange hække m.m. langs Viborgvej er placeret i vejarealet. Det vil blive pålagt grundejere at fjerne hække m.m., uden for egen martrikel i nødvendigt omfang for projektets gennemførelse.

Informationsmøde I forbindelse med etablering af cykelstier langs Viborgvej og separationkloakering i Højslev St. by og Nr. Søby i 2018 og 2019, afholdes der informationsmøde i: Søby-Højslev Arena mandag 23. oktober 2017 kl. 19:00-20:30 for beboere i Højslev St. by og Nr. Søby.

Skive Kommune og Skive Vand A/S deltager i mødet, hvor projektet med cykel-stier og separationkloakering vil blive præsenteret.

Program for informationsmøde:
1. Velkomst v/ formand for Teknik- og Miljø Udvalget, Jens Peder Hedevang
2. Separationkloakering
3. Regnvandsløsninger (LAR) - håndtering på egen grund
4. Vejprojektet med nye cykelstier langs Viborgvej
5. Trafikafvikling og omkørselsruter i anlægsperioden
6. Spørgsmål
7. Tak for i aften

Kommentarer

bubblemedia