/f/blog/article/15a4b68444d02b72872187067f7ae8d9ad8f60db_thumb.jpg

Efterårshygge på Tarok Museet

Torsdag i efterårsferien tilbyder Tarok Museet en eftermiddag med aktiviteter og hygge for hele familien. I stalden vil der være indrettet en Halloween boks, hvor man er velkommen til at medbringe og snitte sit eget græskar.

Der vil være heste i stalden og lejlighed til at se nærmere på en ponyvogn og høre mere om mulighederne for at gå til ponytrav i Skive.

Spøttrup Kro kigger forbi med hjemmelavede produkter, hvor der vil være smags-prøver og mulighed for køb af blandt andet marmelade.

Udendørs vil der være mulighed for at bage pande-kager og snobrød over bål eller tage på skattejagt i skoven, hvor man skal følge en rute markeret med hestesko. Finder du skatten, er der en overraskelse til alle børn.
Vi får besøg af bogbussen fra Skive Bibliotek, som byder indenfor i bussen. Her får man chance for at se, hvordan en bogbus er indrettet og mulighed for at låne bøger, hvor der i dagens anledning vil være fyldt godt op med
hestebøger.

Eftermiddagens musikalske indslag leveres af Gregers Laigaard fra Grønhøj Kro, som også driver Morten
Korch Museet i Grønhøj

Arrangementet åbnes med afsløring af en vejrhane-hest, som er udført af smede fra Thorum Gamle Købmandsgård. Vejr-hesten får sin faste plads på toppen af Tarok Museets skiltestolpe.
Der vil på dagen være mulighed for at købe kaffe og Tarokkringle, men man er også velkommen til at tage sin egen kaffekurv med.
Der er ingen tilmelding til arrangementet, hvor der betales sædvanlig entre, hvilket betyder, at børn op til 14 år har gratis adgang i følge med betalende voksen.

Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med en gruppe studerende fra Erhvervsaka-demiet Dania, som alle går på serviceøkonomuddannelsen. De vil alle være til stede på dagen og svarer gerne på spørgsmål omkring uddannelsen og om, hvilke tanker de har gjort sig i forbindelse med dagen.

Kommentarer

bubblemedia