/f/blog/article/283b573a0fd724243cdd6b3b2ab06495e2880ddd_thumb.jpg

Duelighedsundervisning i Hjarbæk og Virksund

Årets duelighedsundervisning nåede torsdag til sidste etape, hvor der nu er taget hul på praktisk sejlads i bådene, hvor de bl.a. skal lære at lægge til og fra kaj, sejle ind og ud af havn, øve mand-over-bord situationer og sejle efter kompasretninger mv. Forud er den teoretiske duelighedsundervisning og eksamen afholdt i samarbejde med Viborg Sejlklub. Ud over pensum med navigation og paratviden om bøjer, fyr og lanterner mv., så er der i vinterens teoretiske undervisning lagt afgørende vægt på sejladsplanlægning og sikkerhed til søs. Ni kursister deltager i den sidste etape af undervisningen.


Er der i øvrigt nogen, som læser denne artikel, som gerne vil vide mere eller deltage i vinterens duelighedsundervisning, så kan oplysninger om duelighedsundervisning findes på henholdsvis www.virksundsejlklub.dk eller www.viborgsejlklub.dk

Kommentarer

bubblemedia