/f/blog/article/2cef39f1e0d6a6c8b5d6bff606544abab224fb04_thumb.jpg

De gav børnene livet tilbage

- hør historien om den store polioepidemi i 1952-53

I 1952-53 rasede børnelammelsen, også kendt som polio, i Danmark. Mange tusinde børn over hele landet blev ramt af lammelser, som de måtte leve med resten af deres liv, og for nogle betød sygdommen døden. Nogle af børnene blev ramt af lammelser i luftvejene og kunne ikke selv trække vejr-
et, og i starten vidste man ikke, hvad man skulle gøre. 

Som et forsøg begyndte man at blæse luft ned i børnenes lunger ved håndkraft, og det hjalp børnene til at leve. Det var før, respiratoren blev opfundet, så derfor krævede det håndkraft døgnet rundt, når de små børn skulle ventileres.

Overlæge Carl Eli Olsen og Anne Holten Jensen var to af disse ventilatører, og de kommer til Glyngøre og fortæller om tiden dengang. De fortæller om, hvordan det var som ung medicinstuderende at blive indkaldt til sådan en opgave og skulle være med til at redde de små børn. 

Hæderspris til poliolæger

I begyndelsen af 2017 fik de to læger på vegne af alle dem, der var med til at redde børnene, PolioForening-ens hæderspris for deres store indsats.

I Glyngøre Hallen vil de fortælle om tiden dengang, og hvordan det var at skulle hjælpe de mange små børn. Herudover er der også mulighed for at høre, om hvordan det er gået de polioramte børn siden, og om polio fortsat er en sygdom, vi skal frygte. De to læger har tidligere været i bl.a. Aftenshowet og Hjemmet og
fortælle om deres oplevelser.

Tid: Onsdag den 27. september kl 14.00

Sted: Glyngøre Hallen, Ringvej 24, 7870 Roslev

Tilmelding/pris: polio.dk/polioepidemien – det koster 50 kr. at deltage

Kontakt: Ghita Tougaard for mere information, tlf. 24938085

Kommentarer

bubblemedia