
En god dagplejedag i naturen
Naturdagplejerne i Hald markerede årets dagplejedag ved at være i skoven hele dagen.
- Som medlem af friluftsrådets grønne spirer er vi i skoven en formiddag i hver uge. Vi mødes ved madpakkehuset og har en bestemt rute vi går i skoven, hvor vi bl.a. besøger dansepladsen, fortællerstolen og dagplejens træ. Børnene kan godt lide gentagelser og faste rutiner, så de oplever genkendelsens glæde, forklarer Joan Skovgård.
Dagens tema var trolde. Da børnene mødte ind i skoven fra morgenen af, blev de mødt af troldefigurer i flere forskellige udgaver. Der blev fortalt troldehistorie… ” De tre bukkebruse”. Efterfølgende blev det tid til at gå tur rundt i skoven, hvor der blev trampet over alle broer, i håbet om at få den store trold under broen, til at komme frem.. Børnene fik deres egen troldehale på.
Til middag blev der serveret gryderet tilberedt på bål. Så var det tid til en lur, inden forældrene mødte ind til eftermiddagshygge, medbringende deres egen madkurv.
Med en hel dag i skoven kommer vi rundt om mange af de læreplanstemaer vi arbejder med i dagplejen. Bla. Natur /naturfænomener, motorik og sanser. Så det var en flok trætte og glade børn, der drog med deres forældre hjem.
Kommentarer
Skrevet den
12/05-16
Skrevet af
Ugeavisen Skive
Seneste nyheder
- Donation til E-sport lokale
- Kendt konfirmandmesse i ny forklædning
- Skive Gymnasium & HF: Kender du det nye HF?
- Flot julelysning i hele byen
- Ny cheftræner hos Højslev St. IF
- Juleturnering hos Søby- Højslev Billardklub
- Første spadestik til omfartsvej omkring Haderup
- Da Spøttrup måtte finde sin borgmester ved lodtrækning
- Jul på Strandet i week-enden
- Julegave til Lund Forsamlingshus