/f/blog/article/c314ea889d703060e0630394fe932ce6b0fc0846_thumb.jpg

Cykel Event i Ulbjerg IF indbragte godt 190.000 kr.

Fredag den 22. september arrangerede Ulbjerg IF og Ulbjerg og omegns Skytteforening i samarbejde med Herman Salg og Events fra Viborg en Cykel Event med det formål, at indbringe penge til renovering af idrætsforeningens to klubhuse. Klubhuset er fra først i 50’erne, og blev sidst renoveret i 1990.

14 cyklister fik således i denne forbindelse brændt en masse kalorier af til fordel for renoveringen, hvilket indbragte den nette sum af 182.567 kroner.

Efterfølgende var der arrangeret fællesspisning med lotteri og musik, hvilket indbragte yderligere 6.000 kroner.

Derudover havde Ulbjerg IF i forvejen indsamlet godt 240.000 kroner fra både private og erhverv.

En god økonomisk indsprøjtning i en god sags tjeneste. Formanden for Ulbjerg Kultur-og Fritidscenter Kurt Johansen er da også ovenud tilfredsfreds med resultatet og siger: - Det var en flot aften for Ulbjerg IF med næsten 190.000 kroner indsamlet på en fredag aften. Stærkt arbejde af alle cyklisterne og tillykke med det flotte resultat.

Derudover er vi også utrolig glade for den store opbakning der har været omkring indsamlingen, som går ligeså positivt, som dengang vi samlede ind til hallen, der stod færdig i 2006.

Kommentarer

bubblemedia