/f/blog/article/009dc26dac01e053ad8c5e90430f5e65a27c11b3_thumb.jpg

Boudigaard Begravelse klar med ny kalender

Energi skaber liv og giver liv!

Det er temaet for vores kalender 2018. Et år er ved at rinde ud, og et ny står lige for. En ny kalender må der til, så derfor er den nye kalender fra Boudigaard Begravelse for 2018 klar til at blive delt ud og taget i brug.

Det er en lille jule og nytårshilsen til de steder, vi kommer i løbet af året, udtaler bedemand Søren Boudigaard. Og samtidig er man velkommen til at kigge ind i forretningen og gratis få udleveret en kalender.

Temaet i år er den uundværlige energi, vi alle har brug for. Et citat fra Anne Linnets bog ”Livsmodig”: Jeg tror, det med at føle sig ældre eller gammel handler om energi. Energien er alfa og omega. I det øjeblik, du føler den svækkes, begynder du at føle dig svækket. Indtil da er man jo den samme.”

Ligesom vi i dagligdagen har brug for energi til at holde det hele i gang, så har vi mennesker også brug energi til at få kroppen til at fungere fysik, og ikke mindst har kroppen også brug for energi og overskud til at fungere som de mennesker vi er.

Det har inspireret mig til i år at lave en kalender med billeder af højspændingsmaster og elmaster. Derfor tog fotograf, Flemming Worm og jeg på tur i det jyske, for at tage en masse billeder. Man kan også se i kalenderen, hvad der er kommet ud af det. Det har jeg længe haft lyst til, selvom det måske lyder lidt kedeligt, men det har faktisk været utroligt spændende.

Når man bevæger sig ud på landevejene, kan man jo ikke undgå at se de mange master, der trækker lange linier i alle retninger overalt i Danmark. Der kommer strøm ind fra Norge og Sverige og bliver fordelt rundt i Danmark. En linie går hele vejen ned igennem Jylland og fortsætter til Tyskland.

Det er samtidig en hyldest til min svigerfar, Gunnar Bielefeldt, som i dag er 92 år, men stadig meget frisk. Hans firma har rejst masser af master gennem årene, primært i Vendsyssel. Det har været en stor del af hans liv, og har stadigvæk han store interesse. Det har været spændende at høre om, og har inspireret mig til at vælge dette tema netop i år.

Fotoarbejdet er udført af fotograf Flemming Worm, Skive. Layout og tryk er udført af Thorvig Tryk, Skive.

 

På billedet ses grafiker Lotte Stærdal og Winnie Thorvig fra Thorvig Tryk sammen med bedemand Søren Boudigaard med den sidste gennemgang, inden kalenderen går i trykken.

 

Kommentarer

bubblemedia