/f/blog/article/6b20c3fbcb509bcb7c24837e206b9e8a8b5962aa_thumb.jpg

Borgermøde i Dommerby Børnehave: Visioner for Dommerby

I Dommerby mangler man i høj grad steder, hvor man kan mødes. Det gælder for alle aldersgrupper. Der er ingen rekreative områder som frister folk til at forlade lænestolen.

Det eneste vi har, er en legeplads, som er i en elendig forfatning, fortæller Dorte Balling, formand for borgerforeningen, ved borgermødet i Dommerby Børnehave i forrige uge. Dorte fortæller videre om tiltag i Højslev/Nr. Søby, hvor der i Byparken er blevet opstillet  træningsstationer - til dels finansieret af Landsbyudvalget. Det kunne være en oplagt mulighed at lade træningsstationer binde vores 3 byer sammen. 

Dommerby har altid været betragtet som værende lidt udenfor - og som en del-tager sagde, “Vi ved ikke rigtig, om vi hører til Skive eller Højslev”. For år tilbage var fastelavnsfesten og sankthansfesten de to årlige begivenheder, som vi kunne samles om - takket være Grundejerforeningen, der nu kører på meget lavt blus.

Forslaget om træningsstationer, som bindeled de 3 byer imellem, faldt i god jord, fordi det også ville give mulighed for et stisystem.

Der kom mange kommentarer omkring legepladsen. Kan det overhovedet lade sig gøre at dræne pladsen? - kan den eventuelt gøres større? - hvem ejer parcelhuset, som ligger i enden af pladsen?. Alt dette skal nu undersøges.

På mødet blev man enige om nedennævnte vision.

Vision:

Integreret legeplads som rummer alle generationer og et opholdssted for dagplejerne

1: Totalrenovering incl. dræn

2: Pladsen gøres større

3: Nye redskaber

4: Madpakkehus

5: Petanqebane

6: Basketballstativ

7: Hjertestarter

8: Plads til Sankthans bål

9: Borde og bænke

10: Træningsstationer.

Der kommer et opslag i børnehaven med ovennævnte vision. Meningen er, at man som børnefamilie kan komme med yderligere forslag og skrive dem på sedlen.

Det blev gjort klart, at pengene til projektet skal hentes udefra - dvs. i første omgang Landsbyfonden og andre fonde. Senere kan der blive tale om forskellige arrangementer til fordel for projektet - og i sidste ende en privat indsamling. 

Vi skal have politikere, bosiddende i Dommerby, i tale.

Vi skal have oprettet et udvalg (vi har 3 personer på nuværende tidspunkt - men skal bruge nogle flere. Vi var en lille forsamling med stor gejst, hvoraf de 4 ville være behjælpelige med praktiske ting, og 1 person gik med i udvalget.

Så bare en lille bøn: 

Når vi holder det opfølgende møde den 12. marts kl. 19.00 i Nørresøby Hallen - vil vi også gerne se flere repræsentanter fra børnefamilierne.

Julebelysning i Dommerby

På generalforsamlingen i borgerforeningen i sidste uge blev der gjort status over Julebelysningsprojektet.

Det blev besluttet at resten af Julehjerterne opsættes til jul i indeværende år. Finansieringen kommer fra julebelysningskontoen og indtægter fra kontrakter tegnet af de erhvervsdrivende. Desuden blev kontingentet til borgerforeningen sat op til 100 kr. pr. år i de næste 2 år.

Kommentarer

bubblemedia