/f/blog/article/63552b40c3af2afddc8f7df9d1ee699815c962a6_thumb.jpg

Blaa bus, grøn gas og rød løber til Skive by Night

På fredag til Skive by Night kører De Blaa Busser en helt ny, blå biogas-bus ind på Posthustorvet.

Den bus kan du besøge og dermed deltage i en konkurrence om en skøn egnskasse fyldt med lokalt producerede produkter fra Skiveegnen.

De første 25 til at besøge bussen kan gå derfra med en lille overraskelse.

Den røde løber
Den røde løber er rullet ud og byder dig velkommen i den blå bus.

Repræsentanter fra De Blaa Busser og Energibyen Skive vil være til stede på standen til at svare på spørgsmål om CO2-neutralt biogas som brændstof til busser, teknikken i de nye gasbusser og til en snak om Skives førende position på biogas-området i Danmark. 

De Blaa Busser kører grønt
Til sommer bliver biogassen yderligere udbredt i Skive Kommune.

Det sker i form af endnu en gasfyldestation, som er ved at blive bygget på Bjørnevej, samt 11 biogasdrevne busser, som kommer til at køre på vejene i Skive Kommune og by.

De Blaa Busser skal køre med de nye biogasbusser på Vestsalling-ruterne, 443 og 444.

Biogas udvindes blandt andet af gylle og affald, og ved at bruge biogassen som brændstof til biler, busser og lastbiler, skåner man jordens fossile ressourcer, og dermed kan man sige, at man kører CO2-neutralt.

Kommentarer

bubblemedia