/f/blog/article/aba181415343d64326ef839568a463a40287efa5_thumb.jpg

Åbent Hus hos Bahn-Larsen i Vinkel

Der vil være masser af sjov og underholdning for hele familien, når Bahn-Larsen for sjette år i træk, afholder Åbent Hus i og omkring virksomheden i Vinkel lørdag den 29. april. En tilbagevendende begivenhed, som i år afholdes i forbindelse med den landsdækkende ”Stiga Dag”.

Man vil i løbet af dagen komme til at opleve andet end blot parkmaskiner og reservedele, idet andre lokale virksomheder ligeledes vil aflægge Åbent Hus arrangementet et besøg.

Blandt andet Staarup Haandbryg fra Højslev, som er et af Danmarks absolut mindste bryggerier samt den lokale anlægsgartner Øgaards Haveservice.

-Der kommer til at være lidt for hele familien med både øl/vand og pølser, konkurrencer, gode tilbud og underholdning. En del af underholdningen vil være i form af vores årlige havetraktortræk, hvor vores trofaste ”lille stræber smed fra Mors” bliver spændt bag havetraktoren. Det plejer at være en kæmpe succes. Derudover er der faldskærmsopvisning, og så vil vores nabo, som har et lille ridecenter, komme med et par ponyer, som børnene kan ride på, fortæller Christian Bahn-Larsen.

Faldskærmsopvisningen udføres af Faldskærms-klubben West Jump, som Christian Bahn-Larsen selv er en del af. Han er nemlig faldskærmsinstruktør i klubben, som holder til i Skive Lufthavn. Dagen igennem vil derfor byde på mange oplevelser for enhver smag, og for Christian Bahn-Larsen, er det dog heller ikke så meget salget, der er det mest vigtige. Det er derimod at folk kommer for at hygge sig og derved får en rigtig god dag ud af det.     

- Det plejer at være en stille og rolig dag, hvor folk går rundt og hygger lidt, så vi har ikke de store forventninger om at sælge en masse. Det det drejer sig om er, at der hygges og at vise virksomheden frem, fortæller Christian Bahn-Larsen, som på dagen har åbent for besøgende fra klokken 10 til 14.  



Kommentarer

bubblemedia