/f/blog/article/053b7b190da2b320bb9e1faff6ae4dd8db1b0d66_thumb.jpg

1. september var Håndboldens Dag i Højslev og Nr. Søby

Af John Andersen

Torsdag d. 1. september afholdte Nr. Søby IF og Jysk Håndbold Forbund, Håndboldens Dag med besøg på Højslev skole og Nr. Søby skole. Dagens budskab var ”Det er sjovt at gå til håndbold”

Det var en dag fyldt med sjov og aktivitet, da Nr. Søby IF og Jysk Håndbold Forbund kom forbi Højslev Skole og Nr. Søby Skole med Håndboldkaravanen torsdag d. 1. september.

Med den berømte håndboldkaravane, som tager hele landet rundt, var to JHF ledere, samt ni af NSIF’s egne nye spirende trænertalenter, som stod for de omkring 3-4 timers håndbold, som det meste af torsdagen gik med.

Fra begge skoler var der en stor opbakning til arrangementet.

200 børn fra Højslev 1.-6. klasse og 160 børn fra Nr. Søby 0.-6. klasse deltog i dagen, og alle havde en fantastisk dag. NSIF håber på at dette resulterer i endnu flere på klubbens håndboldhold i fremtiden.

Begge skoler fik en gave fra Dansk Håndbold Forbund, som tak for at have indgået et samarbejde med Nr. Søby IF og forhåbentlig få gang i håndboldspillet i gymnastik-timerne og frikvartererne.

Nr. Søby IF sender en stor tak til begge skoler, for at få lov til at komme og sprede budskabet ”Det er sjovt at gå til håndbold”.

 

Se billeder fra dagen på

 www.ugeavisen.dk

Kommentarer

bubblemedia