Dato

17 dec 2021
Expired!

Tid

20:00 - 00:00

Stig Rossens Julekoncert Med gæstesolist Johanne Milland i KulturCenter Skive

Med gæstesolist Johanne Milland

For mange bliver det ikke ”rigtig jul”, hvis de ikke har haft oplevelsen af én af Stig Rossens populære og traditionsrige julekoncerter, mens de venter på højtiden.

Stig Rossen og hans julehold glæder sig til igen at fylde koncertsalen i KulturCenter Skive med musik, sang og julestemning til store og små.

Efter godt et år hvor få ting har været helt, som de plejer at være, har vi ekstra meget brug for traditioner, der samler og forener os. For mange er Stig Rossens årlige julekoncert netop en tradition af den slags, fordi familie og venner forenes til lyden af jul og nærvær.

Sneen daler foran vinduerne på bagtæppets storskærme, imens nogle af de bedste sange fra både det danske og det internationale julerepertoire vækkes til live. Det er velkendte sange, vi ikke vil undvære, såvel som musikalske perler, vi måske havde glemt, at vi elskede.

Med sig på scenen har Stig Rossen som altid sine fire fremragende korsangere samt de seks både veloplagte og velspillende musikere under kapelmester Thomas Jaques kyndige ledelse.

Sammen når Stig og det store julehold ud i alle salens hjørner, når julestemningen breder sig fra den hyggelige scene med smukt pyntede juletræer, tændte lanterner, den knitrende pejs og lænestolen, hvorfra Stig Rossen læser årets julehistorie højt.

Årets Julekoncert 2021 er den 27. i rækken af Rossens landsdækkende juleturnéer; et traditionsrigt fællesskab og indbegrebet af nærvær, hygge og musikalitet.

Scroll to Top

FÅ DE VIGTIGSTE NYHEDER FØRST

Tilmeld dig vores nyhedsbrev